Dark Matter, af Blake Crouch

Genre: Science fiction, thriller

– Anbefales 4/5.    

Dark Matter følger Jason Dessen, som er en helt almindelig mand, der bor med sin kone og søn og til dagligt underviser på det lokale universitet. Han lever et ganske normalt, til tider uinteressant liv. En aften på vej hjem bliver han kidnappet af en fremmed mand. Jason bliver bedøvet og vågner op i en verden, hvor intet er som det plejer at være. Hans kone er ikke hans kone og hans søn er aldrig blevet født. I denne verden er Jason et geni, der lever det fede liv, som er alt andet end uinteressant. Jason skal nu finde ud af, hvad der er rigtigt og hvad der er forkert i denne nye verden, og han skal finde ud af hvordan han kommer tilbage til sin familie – hvis han altså har en familie? Måske er denne virkelighed den sande. 

Efter at have læst bogen var min første tanke: ”What the freaking fuck did I just read?!” Igennem hele bogen blev den ved med at fucke med mit hoved, og jeg havde svært ved at lægge bogen fra mig, for daaaamn, hvad sker der?! What is going on here?! #Pageturner

Følgende giver måske ikke mening, hvis man ikke har læst bogen, men ingen spoilers: 

Dark Matter sætter spørgsmålstegn ved de valg, der igennem hele livet bliver truffet – ikke blot de store valg, såsom hvilken uddannelse vi vælger; men også de små, ubetydelige valg, såsom hvad vi skal have til aftensmad. I bogen former disse valg os som personer – de har betydning for hvem vi er. 

Hvad nu hvis? Er jeg glad for mit liv som det er? Har jeg taget et forkert valg? Jeg ved det ikke – men det finder Jason Dessen ud af. 

Denne bog kan anbefales til folk, som måske kunne være interesseret i en spændende science fiction-thriller, der ikke er star wars-agtig, men fokuserer mere på fysikken vedrørende tid/rum/mørkt stof-fænomenet. Det kan til tider blive lidt for fysik-agtigt, men hvis dette ikke findes interessant, kan man sagtens skimme disse afsnit (eller springe dem over) og stadig forstå hvad der sker. 

– BB out

Nøgleord: , , , , , , , , , .Bogmærk Permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.