New York – En spontan rejse

New York, New York, New York

New York har altid været en by jeg gerne vil opleve.
Muligheden bød sig, så derfor tager jeg afsted nu. Jeg rejser med Tine, og vi er væk en uge.
2 – 9 November. wup wup ♥

Tine og jeg skal over og mødes med nogle af Tines veninder, som går på universitetet derovre i øjeblikket. Så vi bliver et par dage ekstra og oplever byen på egen hånd. 

Hvad forventer jeg:

Jeg forventer travlhed, stress og en masse forvirring. En del larm, udrykning og bilos. En hel masse gule taxies, som man ser i film, og mange mennesker på gaderne. Jeg forventer, at det er relativt nemt at finde rundt – så vidt jeg forstår er veje og gader lagt som et net, så det skulle være til at finde ud af. Jeg tænker, at der er mange højhuse, lejlighedskomplekser, og butikker. Selvfølgelig er der caféer over det hele, eller hvad? Måske lidt grafitti og kunst i små gader.

Jeg tror, at vi kommer til at leve af fastfood eller færdiglavet snacks. Vi må se.

Hotellet har jeg fået at vide ligger nogenlunde centralt, hvilket er super luksus. Jeg forventer bare et lille værelse med en seng, og Tine siger, at det er et værelse med kaffemaskine LUKSUS.
♥ The coffee is saved♥.

Flyveturen er med mellemlanding i Amsterdam på 3,5 time. Der skulle være skærme i flyet, så man kan se film WHAAAT, sejt. Vi skulle få lidt mad ombord, (da vi skal flyve i 8 timer) det bliver spændende. Jeg synes kun at man hører hvor dårligt fly-maden er. Mon det virkelig er så slemt som de siger? Jeg glæder mig til at have film maraton på et fly.

Hvad vil jeg gerne se / opleve:

Jeg vil virkelig gerne opleve en Target, Wallmart, 99-cent store eller Dollar store, fordi jeg godt kan lide at gå på opdagelse i supermarkeder i andre lande. Det er der man virkelig kan se forskellen på hvor man er og der hvor man er fra. Både i forhold til hvad det er for noget mad de sælger, men også på indpakning og reklamer, hvilket er meget forskelligt fra land til land.
Jeg vil gerne se Twin Towers Memorial, Frihedsgudinden (jeg behøver ikke komme tæt på men bare se hende). Jeg vil gerne et sted hen, hvor man kan se det hele lidt på afstand, så man kan se en skyline. Og jeg skal på McD og se om jeg kan smage forskel. Starbucks skal sikkert også opleves.

Hvad tager jeg med på rejsen:

Vi tager kun håndbagage med. Så en kabine kuffert med, toilettaske (med indhold), ekstra bukser, undertøj selvfølgelig, toppe, strømper, mobil + lader, headset, notesbog og kuglepen, mappe med papirer (billetter, booking bekræftelse osv). Lille skuldertaske, pung, pas og piller (i de originale emballager). Briller! ← vigtigt.
Jeg har selvfølgelig min jakke og overtrøje på, så det skal der ikke være plads til i kufferten.

Ferier er altid makeup frie, så ingen makeup, og der er skåret helt ned på alt, tager kun det allermest nødvendige med. Derfor ingen bog til godnatlæsning! Så er der så lidt som muligt der kan veje, så er der plads til flere souvenirs på vejen hjem.

– Camilla out

 

Husk at være åben og imødekommende over for andre holdninger end din egen. Lyt og hør hvad baggrunden er for andres holdninger. Det kan være svært at forstå hvordan andre kan have en mening så anderledes end din egen. Det kan være lettere at sætte sig ind i hvis, man ved hvad personens baggrund er. Der kan være en meget simpel grund, en oplevelse, et tab, eller andet der har gjort indtryk på ens liv, og derved har skabt anderledes holdninger end flertallet.

Accepter og respekter andre meninger og holdninger, også selvom de er det modsatte af din egen. Du skal ikke være enig, men du skal respektere at alle ikke tænker ens. Vi er alle unikke og vores indre fungere forskelligt da vi alle har haft forskellige liv, oplevelser og problemer.

Nøgleord: , , , , , , , , , , , , , , , , , .Bogmærk Permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.