When Breath Becomes Air, af Paul Kalanithi

Genre: Selvbiografi

Kan bogen anbefales? Det ved jeg ikke.

When Breath Becomes Air, eller Før Jeg Forsvinder, er en selvbiografi eller memoir af Paul Kalanithi, der fortæller om sit liv som medicinstuderende, og senere sin specialisering til neurokirurg. Kort før han er færdiguddannet som 36-årig får han konstateret stadie IV lungekræft, og han skal nu forholde sig til at være døende patient i stedet for at være den læge han har været de sidste mange år. 

Bogen er forfærdelig at læse i den forstand, at vi ved hvordan den ender, og det er ikke en lykkelig slutning. Det er dog interessant at følge med i Pauls liv, tanker og beslutninger i løbet af hans sygdomsforløb, og det fik mig til at spekulere over, hvilke valg jeg ville træffe, hvis det var mig, der var i hans sko. 

Hvad betyder mest? Hvordan skal livet prioriteres? Familie, venner, karriere? 

Hvilken betydning har det, at man ikke ved hvor lang tid man har tilbage at leve i. Paul ved det ikke, men han ved, at han skal dø. Skal han håbe på flere år og dermed fortsætte med at leve som han plejer, eller skal han leve som var det hans sidste dag på jorden? 

– BB out

Nøgleord: , , , , , , , , , , .Bogmærk Permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.